Åbningstider mellem jul og nytår 🎄✨
Telefonerne er åbne den 23., 27. og 30. december, og du kan naturligvis også altid skrive til os på support@epay.dk

Alderskontrol

Overhold lovgivningen ved online salg af alkohol & tobak

Fra 1. oktober 2024 skal alle webshops, der sælger alkohol eller tobak, udføre alderskontrol. ePay tilbyder en løsning, der automatisk validerer alder ved betaling, hvilket gør det nemmere for webshopejere at overholde kravene.

Alderskontrol
Gå til live demo
ePay gør det nemt at overholde lovgivningen

Spar både penge og besvær

Vi har gjort det nemt at validere alderen på dine kunder med ePay. Alt du skal gøre, er at tilføje et par ekstra felter, når du starter betalingen i ePay.

Disse felter angiver hvilken alder vi skal validere på, og om det skal tilknyttes en bestemt kunde.

Fordelene ved at lade ePay håndtere alderskontrollen er bl.a.:

  • Kræver minimale ændringer i din webshop og du slipper for en masse udviklingsomkostninger.
  • Vi har forhandlet en skarp pris på aldersvalidering med MitID, og du slipper for selv at skulle lave aftaler med leverandører til MitID.
  • Vi har en lang række betalingsmoduler, som allerede håndterer aldersvalideringen.
  • Vi har optimeret betalingsflowet med intelligent styring af, hvornår MitID skal bruges til aldersvalidering. Det sikrer en højere konvertering.

💡 ePay alderskontrol kræver, at du er kunde hos os. Er du ikke kunde hos os i forvejen, så sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig.

ePay betalingsvindue
Nem, hurtig og sikker alderskontrol

Sådan validerer du alder med ePay

Når du foretager aldersvalideringen gennem ePay, sørger vi for at forstyrre din kunde så lidt som muligt, så du sikrer dig en høj konvertering.

Der vil derfor være 2 forskellige flows, alt afhængig af hvilken betalingsmetode din kunde vælger at betale med.

  • MobilePay: MobilePay kender allerede kundens alder, så betalingsflowet fungerer som normalt uden brug af MitID. Hvis kunden ikke opfylder alderskravet, vil betalingen blive afvist i MobilePay/Vipps-appen. Hvis alderen er godkendt, gennemføres betalingen som normalt.
  • Kreditkort, m.v.: Kunden vil blive omdirigeret til en side i betalingsvinduet, hvor det forklares, at købet kræver alderskontrol. Kunden vil blive bedt om at logge ind med MitID for at validere sin alder. Hvis kunden ikke opfylder alderskravet, kan betalingen ikke gennemføres. Hvis alderen godkendes, kan kunden fortsætte og afslutte betalingen.

Vi gemmer resultatet af alderskontrollen hos ePay, så du altid vil have dokumentation for, at du har valideret kundens alder.

💡 Der er en ekstra omkostning på 0,50 DKK pr. alderskontrol ved MitID-validering. Dette dækker vores udgifter til MitID.

MobilePay logo
Log ind medMitID logo
Tilbagevendende kunder? Ingen problem!

Nøjes med at validere en enkelt gang

Det skal være nemt for dine kunder at handle hos dig. Derfor har vi hos ePay gjort det muligt at gemme resultatet af alderskontrollen, så kunden ikke behøver at validere sin alder igen, næste gang de handler hos dig.

Du kan gøre dette på to måder:

  • Resultatet sendes til webshoppen: Når valideringen er gennemført, kan du få resultatet sendt til din webshop, så du kan gemme det sammen med kundens profil. Dette kræver at du har en funktion i din webshop, der kan modtage resultatet. På den måde behøver kunden ikke at validere sin alder igen, næste gang de handler hos dig.
  • Knyt resultatet til et unikt kundenummer: Du kan sende et unikt kundenummer med i betalingsanmodningen, som ePay vil gemme sammen med resultatet af alderskontrollen. Næste gang kunden handler hos dig, kan du sende det samme kundenummer med, og ePay vil her genkende kunden og resultatet af alderskontrollen.

Det er nemt for både kunden og for dig.

Abonnementsforretning? Få valideret inden næste betaling

Valider dine eksisterende kunder

Hvis du sælger nogle af dine varer via et medlemskab, er det vigtigt, at du også får valideret disse kunder.

For eksempel, hvis du sælger en vinkasse, som dine kunder modtager hver tredje måned, og betaling automatisk trækkes fra deres gemte betalingskort.

Vi tilbyder en løsning, hvor du kan validere dine eksisterende kunder, så de opfylder de nye lovkrav om alderskontrol.

Du kan herefter sende dine kunder en e-mail med et link, hvor de kan validere deres alder.

Alle nye abonnementer vil automatisk blive aldersvalideret, når du opretter dem med deres betalingskort gennem ePay.

💡 Er du ikke allerede kunde hos ePay? Vi hjælper dig gratis med at flytte dine eksisterende abonnementer over til ePay, så de fortsætter problemfrit.

Karsten Jensen
🥃 Whiskey kassen
Valideret
Sofie Larsen
🍷 Vin kassen
Valideret
Mikkel Nielsen
🍻 Øl kassen
Valideret
Laura Hansen
🍸 Cocktail kassen
Valideret
Anders Sørensen
🥃 Whiskey kassen
Ikke valideret
Nina Petersen
🍷 Vin kassen
Valideret
Jens Christiansen
🍻 Øl kassen
Ikke valideret
Lars Thomsen
🥃 Whiskey kassen
Ikke valideret
Pernille Jørgensen
🍷 Vin kassen
Valideret
Brug et af vores betalingsmoduler eller integrer direkte med vores API

Sådan aktiverer du det i ePay

Start med at tilmelde dig alderskontrol inde i din ePay administration. Herefter kan du vælge en af følgende muligheder:

  • Brug et af vores betalingsmoduler: Vi har allerede integreret alderskontrol i flere af vores betalingsmoduler (Magento 2, WooCommerce & WooCommerce Subscriptions, Shopify & Shoporama), så du blot skal aktivere det.
  • Integrer direkte med vores API: Hvis du selv integrerer direkte med vores API, så skal du blot sende 1 - 3 ekstra parametre med, når du starter betalingen. Se dokumentationen her.
  • Slå det til på alle ordrer: Hvis du ikke selv kan integrere det, så har du mulighed for at slå alderskontrol til på alle ordrer.

Vi arbejder på at få alderskontrollen klar til følgende betalingsmoduler:

  • Prestashop: Snart klar
  • Shopware: Snart klar
💡 For at bruge alderskontrol kræver det at du bruger ePays nye betalingsvindue. Du kan aktivere dette i din ePay administration.
Magento
WooCommerce
Prestashop
Shopify
shopware
Shoporama
ePay API
Test selv alderskontrollen med dit eget MitID

Prøv Alderskontrol demo

Vi har lavet en demo, hvor du kan teste alderskontrollen med dit eget MitID, så du kan se hvordan det fungerer i praksis.

Klik på knappen nedenunder for at starte betalingsflowet. Vi kører et beløb igennem på 1,50 DKK, men hæver ikke pengene.

Bemærk, at du ikke vil blive bedt om MitID validering når du vælger MobilePay. Dette skyldes at MobilePay allerede kender kundens alder.

ePay betalingsvindue
Få svar på dine spørgsmål om alderskontrol

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg hvis jeg hvis min løsning ikke understøttes og jeg ikke selv kan integrere det?
Kan du ikke selv integrere det, så har du mulighed for at slå alderskontrol til på alle ordrer.
Hvor finder jeg den tekniske dokumentation?
Du finder den tekniske dokumentation her
Kan jeg selv vælge hvilke ordrer skal benytte alderskontrol?
Ja. F.eks. i vores Magento modul kan du vælge om alderskontrol skal være aktiveret for alle ordrer eller kun danske ordrer. Du kan samtidig på hvert enkelt produkt vælge hvilken aldersgrænse der skal være. Klik på billederne nedenunder for at se hvordan det ser ud.
Magento alderskontrol global settingsMagento alderskontrol product settings
🙋‍♂️🙋‍♀️
LBK nr 583 af 26/03/2021

Det siger lovgivningen

Når du sælger tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, e-cigaretter og alkohol, har du ansvaret for, at det ikke sælges til mindreårige.

Det er ikke tilladt at sælge:

  • Tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til unge under 18 år
  • E-cigaretter og genopfyldningsbeholdere (e-æske) med eller uden nikotin til unge under 18 år
  • Alkohol på 16,5% eller derover til unge under 18 år
  • Alkohol under 16,5% til unge under 16 år

Herudover skal kunden, inden produktvalget foretages, mødes af en grafik om aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og/eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere/e-væsker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

💡 B2B-kunder samt kunder fra udlandet er ikke omfattet af denne lov.

Sundhedsstyrelsen skilt til hjemmeside om salg af alkoholSundhedsstyrelsen skilt til hjemmeside om salg af tobak
Sundhedsstyrelsen skilt til hjemmeside om salg af tobaksurrogaterSundhedsstyrelsen skilt til hjemmeside om salg af urtebaserede rygeprodukter
Klik dig igennem alderskontrollen

Prøv flowet selv

1. Kunden vælger betalingsmetode
I eksemplet her vælger vi betalingskort.
Billede for 1. Kunden vælger betalingsmetode
Se hvordan vi håndterer alderskontrollen i betalingsflowet

Sådan foregår betalingsflowet

Alderskontrols flow
Sådan kommer du i gang med alderskontrol 🚀

Er du allerede kunde, kan du aktivere alderkontrol direkte fra din ePay-administration.

Hvis du gerne vil høre om mulighederne for at skifte til ePay, så kontakt os på +45 9813 9040 eller skriv til os her.

Vil du hellere at vi ringer dig op? Klik på knappen nedenunder og bestil et opkald fra en af vores konsulenter.

Begynd at modtage betalinger i din webshop 💳
Prøv ePay gratis og betal først når din indløsningsaftale er på plads.