Sikkerheden hos ePay

Høj sikkerhed ved online betaling

PCI DSS Compliant

I Danmark stilles der meget høje krav til de virksomheder, der er godkendt til nethandel, her i blandt betalingsgateways som ePay. Og det er godt, for det sikrer, at dine kunder kan være trygge, når de handler i din webshop.

ePay er selvfølgelig certificeret efter PCI-standarden, der kræver, at flere end 200 sikkerhedspunkter overholdes. Det kan du læse mere om nedenfor.

Vi garanterer løbende videreudvikling af vores betalingsløsninger, og vi benytter naturligvis de nyeste webteknologier. Alle vores systemer er overvågede døgnet rundt, og vi har et eksternt backupsystem, der sikrer, at vi ikke mister vigtige informationer. Al kommunikation, der handler om penge og kortdata, er naturligvis krypteret.

Hvad er PCI-standarden?

Payment Card Industry Data Security Standard - i daglig tale kaldet PCI-standarden - blev til i 2005 på initiativ af Visa og MasterCard. Målet var at hæve sikkerhedsniveauet for kortbetalinger på nettet og skabe fælles sikkerhedskrav for hele betalingskortindustrien.

PCI-standarden definerer en lang række krav til, hvordan vi og andre, der udbyder betalingsløsninger, håndterer, opbevarer og transmitterer kundernes kortdata.

Både ePay og andre danske virksomheder, der håndterer kortdata, er underlagt PCI-standarden, og da langt størstedelen af danskernes Dankort i dag er kombineret med Visa, gælder sikkerhedsstandarden også for Dankort.

Tryghed når du handler

Når du betaler via ePay vil betalingen altid ske via en sikker forbindelse (SSL). Du kan se, at forbindelsen er sikker ved at se efter hængelåsen i din browser og at webadressen (URL'en) starter med https://. Det betyder, at dine kortoplysninger er krypterede og ikke kan læses af andre.

Betalingen vil altid ske enten via webshoppens webadresse, her vil ePay fungere som en integreret del af webshoppen, eller via ePays egen betalingsside https://ssl.ditonlinebetalingssystem.dk/.

Medarbejdere fra ePay vil aldrig kontakte dig direkte og bede om dine kortoplysninger. Hvis du modtager en henvendelse, hvor nogen udgiver sig for at være fra ePay og beder om dine kortoplysninger, skal du afvise henvendelsen og kontakte ePay.

Begynd at modtage betalinger i din webshop 💳
Prøv ePay gratis og betal først når din indløsningsaftale er på plads.