Adaptive Payment Methods: Sådan virker det

Klokken er 21:47 en fredag aften. Din kunde sidder med en kop kaffe og laptoppens skærm foran sig. Indkøbskurven er fuld. Kunden trykker "Gå til betaling", vælger kreditkort, og...
Fejl.
De prøver igen. Fejl. Og én gang til, for en sikkerheds skyld. Fejl.
Det er ikke din webshop der er galt med. Det er kortindløseren der har driftsproblemer. Men det ved din kunde ikke. De ved bare, at det ikke virker. Og det tager kunden præcis fire sekunder at lukke fanen og finde en anden butik.
Den ordre kommer ikke tilbage. Det er den slags scenarier Adaptive Payment Methods er bygget til at forhindre.
Sådan virker det
ePay overvåger løbende alle aktive betalingsmetoder. Registrerer systemet problemer med en af dem, reagerer Adaptive Payment Methods automatisk.
Hvis f.eks. en kortindløser får driftsproblemer, rykkes kreditkort ned i bunden af listen med en synlig markering. Øverst vises en kort besked om problemet, og de andre betalingsmetoder der stadig virker, rykkes op øverst i betalingsvinduet.

Det samme gælder når f.eks. MitID driller. Betalingsmetoder der ikke kræver MitID-godkendelse kommer automatisk øverst.
Pointen er ikke bare at undgå en fejlbesked. Det er at fjerne det halve sekund hvor kunden tænker "der er noget galt med den her butik" og lukker fanen. Adaptive Payment Methods viser alternativer der virker, før kunden når at forsvinde.
Du skal ikke gøre noget
Funktionen er aktiv for alle ePay-kunder. Ingen opsætning, ingen konfiguration, intet du skal slå til. Betalingsvinduet håndterer det selv, i baggrunden, hver gang det er relevant.
Vil du hellere styre det selv? Du kan slå funktionen fra i dit ePay Backoffice under Betalingsvinduer > Betaling.

Er du med?
Adaptive Payment Methods er tilgængelig på ePays nye platform. Er du i tvivl om hvilken platform du er på, eller vil du gerne skifte? Kontakt os, vi hjælper dig i gang: https://epay.dk/kontakt