ePay logo

Hvem bestemmer egentlig, hvordan jeres betalinger fungerer?

ePay
Skrevet af ePay
Guide27. april 2026
Regelmotor thumbnail

Svaret er ofte lidt akavet. For på papiret er det selvfølgelig økonomichefen, produktchefen eller den, der står for e-commerce. Men i praksis ender mange med at skulle ringe efter hjælp, hver gang der skal ændres noget. Til supporten, til udvikleren der lavede integrationen for tre år siden, eller til leverandøren af det risk-modul, de har lagt oveni. 

Det er ikke fordi gateways mangler funktioner, snarere at de sjældent er samlet ét sted. En del af logikken ligger i dashboardet, en del ligger i integrationskoden hvor du skal have fat i nogen der ved hvad de laver, og de avancerede regler ligger typisk bag en ekstra licens, som skal bestilles først. 

Så bliver det pludselig en treugers-affære at fjerne en betalingsmetode på store ordrer eller skrue op for 3D Secure i bestemte situationer. Noget der burde tage tre minutter. 

Man skulle tro, at dem der forstår forretningen, også havde hænderne på rattet. Men sådan er det desværre ikke altid. Det er hele grunden til, at vi har bygget vores regelmotor ind i ePay Backoffice. 

Regler uden omveje

Det her er stedet, hvor I begynder at bestemme selv. Og det er ikke mere kompliceret end som så: Hvis beløbet er over X, så kræv 3D Secure. Er kortet udstedt i Nigeria, så afvis det. Amerikansk firmakort? Route det til den indløser, der håndterer dem billigst. 

Du opsætter reglerne visuelt i ePay Backoffice. Ingen kode, ingen deploys, og vigtigst af alt: ingen afhængighed af, at nogen andre har tid. 

Det lyder nemt, og det er det også. Det er sådan, det burde have været hele tiden. 

Det interessante er ikke kun, hvad den kan, men hvem der kan bruge den. Produkt, marketing og økonomi kan selv justere betalingslogikken uden at skulle booke en udvikler. Beslutningerne bliver truffet der, hvor forretningsforståelsen ligger, og ændringerne kan rulles ud samme dag. 

Regelmotor artikel billede 1 - pre-auth.png

Pre-auth regel der afviser betalinger, hvis IP eller kort stammer fra et højrisikoland.

Fire ting du kan bruge den til i dag 

Routing. Ikke alle indløsere er lige gode til det samme. Nogle har højere approval rates på bestemte korttyper. Andre er billigere på bestemte markeder. Med regelbaseret routing sender du transaktionen til den indløser, der giver mest mening, defineret ud fra valuta, korttype, betalingsmetode og flere parametre.

Regelmotor artikel billede 2 - routing2.png

Opsæt routing regler og styr selv prioriteten.

Styring af betalingsmetoder. MobilePay på en ordre til 450 kr. er en fornøjelse. MobilePay på en ordre til 18.000 kr. er et gebyrmareridt. Du kan fjerne specifikke betalingsmetoder, når bestemte betingelser er opfyldt, så kunden kun ser det, der giver mening at tilbyde. 

Pre-auth regler. Her bestemmer du, hvem der overhovedet kommer igennem. Kort fra lande, I ikke sælger til, kan afvises med det samme. Bots kan stoppes, før de forurener jeres data. Og små, lavrisiko-betalinger kan slippe forbi 3D Secure, så kunden ikke falder fra undervejs.  

Gebyrer. Et internationalt firmakort kan nemt koste 3-4 gange så meget at acceptere som et dansk firmakort. Du kan starte helt enkelt ved at sætte procentsatser per korttype og geografi. Og når du er klar, kan du lægge avancerede regler ovenpå, der f.eks. siger "ingen gebyr på abonnementer" eller "kun gebyr på firmakort udstedt uden for EØS".  

Regelmotor artikel billede 3 - surcharge.png

Opsæt gebyrregler for at dække omkostninger ved specifikke betalingsmetoder

Skabeloner til dem, der ikke gider starte fra bunden 

Du behøver ikke sidde og bygge reglerne fra bunden. Der ligger færdige skabeloner til de use cases, vi ser gå igen, blandt andet: 

  • Håndhæv 3D Secure for store beløb 
  • Bloker højrisikolande 
  • Bloker kort udstedt uden for EØS 
  • Bloker kendte bots og automatiseret trafik 
  • Spring 3D Secure over for små beløb (LVT-undtagelse) 
  • Gentagende betalinger uden 3D Secure (TRA og LVT-undtagelser for kendte kunder) 
  • Strengere sikkerhed for store beløb uden gemte kortoplysninger 

Tag dem som de er, eller tilpas dem til jeres forretning. Pointen er den samme: I bestemmer, hvordan betalingerne opfører sig. 

Det tager ikke tre uger 

Det er ikke, fordi payments er blevet simpelt. Det er stadig komplekst. Det er bare blevet noget, man kan arbejde med, uden at skulle ringe efter nogen først. 

Hvis du vil se, hvordan Regelmotoren ser ud fra indersiden, kan du oprette en gratis testkonto og kigge selv. Eller tag fat i os, hvis du hellere vil have den korte version.  
👉 Opret konto 

Lav din første testbetaling
på blot få minutter.
Prøv ePay gratis og kom i gang med det samme.